At finde sine forfædre handler ikke om held, men om metode. I Danmark fører kirkebøgerne og folketællingerne dig flere hundrede år tilbage, og det meste ligger gratis online. Denne guide præsenterer de vigtigste kilder i den rækkefølge, du bør bruge dem.
Kirkebogen: rygraden i al slægtsforskning
I Danmark har folkekirkens præster siden 1600-tallet registreret dåb, vielser og begravelser, og kirkebøgerne har været landets personregistrering. De er det mest pålidelige udgangspunkt: datoer, steder og navne, der fører dig en generation tilbage ad gangen.
Dåben
Indførslen nævner fødsels- og dåbsdato, barnets navn, forældrene og fadderne.
Vielsen
Ofte den rigeste: brudeparrets alder, opholdssted, forlovere og senere fødested.
Begravelsen
Indførslen nævner afdøde, dødsdato og begravelsesdato og som regel alderen.
Hvor finder du kirkebøgerne?
Kirkebøgerne ligger hos Rigsarkivet og er scannet på Arkivalieronline. I Sønderjylland findes desuden borgerlige registre fra 1874, fra tiden under tysk styre.
Registre, der sparer tid
Mange kirkebøger fra 1800-tallet har navneregistre, og Danish Family Search har indtastet store dele af folketællingerne og kirkebøgerne, så du kan søge på navn.
De ældste kirkebøger
Kirkebøgerne blev påbudt i 1645 og 1646, og fra 1814 blev de ført på fortrykte skemaer i to eksemplarer. De ældste bøger er kortere og sværere at læse, men fører dig ofte tilbage til 1600-tallet.
Lær den gotiske skrift
Begynd med indførsler fra 1800-tallet, og arbejd dig gradvist tilbage.
Skel mellem dåb og fødsel
Dåbsdatoen falder ikke altid sammen med fødselsdatoen. Find fødselsdatoen, når indførslen nævner den.
Pas på patronymerne
Mange bar navn efter faderen, så efternavnet skifter fra generation til generation. Følg fornavne, faddere og steder.
Supplerende kilder, der hjælper videre
Når kirkebøgerne ikke rækker, supplerer andre kilder billedet: husstanden, flytninger, arbejde eller militærtjeneste.
Folketællinger
Fra 1787 til 1940 viser de hver husstand, og fra 1845 fødestedet.
Lægdsruller
Fra slutningen af 1780'erne følger de hver dreng og mand på landet og hans flytninger.
Skifter
Skifteprotokollerne nævner ved et dødsfald arvingerne med alder og opholdssted.
Gamle aviser og udvandring
Dødsannoncer og lokalnyheder findes i Det Kgl. Biblioteks avisarkiv, og Det danske udvandrerarkiv hjælper dig med at følge dem, der rejste.
Når en ane ikke er til at finde
Find søskende
En brors eller søsters vielse kan afsløre forældrene eller hjemstedet.
Se på faddere og forlovere
De var ofte familie, venner eller naboer. Deres navne hjælper dig med at genskabe familiens netværk.
Varier stavemåden
Prøv flere former af navnet og stedet.
Undersøg nabosognene
En begivenhed kan være indført i et nabosogn eller en købstad.
Afgræns perioden
En alder i en folketælling eller en vielsesdato hjælper dig med at vurdere, hvilke år du skal gennemgå.
Dokumentér dine fund undervejs
Gem hver indførsel med kildehenvisning: sogn, kirkebogens type, årstal, opslag og billednummer. Gem en kopi og en afskrift. Digitale værktøjer hjælper med at ordne dokumenterne og læse gammel skrift, men en automatisk afskrift er kun en hjælp: kontrollér altid navne, datoer og steder i originalen.
»Med Memolys knytter du hver kilde til dit stamtræ, får hjælp af AI til at tyde gamle dokumenter og deler dine fund med familien i fuld fortrolighed.«